Hvad søger du hjælp til?

Har du spørgsmål til elregningen, tekniske spørgsmål vedrørende strømmen, internet problemer eller...? Så skal vi guide dig hen til den rigtige hjemmeside.

goenergi

Er elhandler og kan hjælpe dig med din elregning, el-abonnement eller lignende, såfremt du er kunde hos goenergi

RAH Net

Er dit elnetselskab og er dem, der sørger for du har strøm i kontakten. De kan hjælpe dig med spørgsmål vedrørende status på drift, tekniske spørgsmål m.v.

RAH Fiberbredbånd

Er din Internet, TV og telefoni udbyder og kan hjælpe dig med dit abonnement, regning eller lignende, såfremt du er kunde hos RAH Fiberbredbånd.

Elnettet

Netselskabet sørger for driften og udbygningen af elnettet og sørger for transporten af strømmen.

Elnettet i Danmark er ejet af forskellige netselskaber

Elnettet i Danmark er ejet af forskellige netselskaber. Netselskaberne har fået tildelt en bevilling fra myndighederne til at drive eldistributionsnettet i det givne område. Netselskabet ejer kablerne, stationerne, målerne og andet, der skal til for at forsyne kunderne med strøm i det respektive område.

Idet der er tale om et monopol, betyder det, at netselskaberne er reguleret og overvåget af myndighederne. Denne opgave varetages af Forsyningstilsynet.

Sammenhæng mellem netselskabet og elnettet

Netselskabet sørger for driften og udbygningen af elnettet, herunder hjemtagelse af forbrugsdata fra målerne ude hos kunderne. Forbrugsdataene kvalitetssikres inden de sendes til en stor IT-platform – Datahub’en – der er ejet af Energinet. Fra denne IT-platform vil alle elhandlere kunne tilgå målerdata til brug for afregningen af kundernes elforbrug herunder afgifter, moms og transportudgifter.

Netselskabet opkræver en transportbetaling til elleverandørerne, der har kunder i det respektive netområde. Det er så elhandlerens opgave at opkræve slutkunden for forbruget.

Netselsskabet har således ikke noget med kundernes regninger at gøre. Det er overladt til elleverandøren. Netselskabets fornemmeste opgave er at sikre en elforsyning med så få afbrydelser som muligt. Hertil at sikre, at elnettet er dimensioneret til at imødekomme kundernes behov, samt fremsendelse af forbrugsdata fra kundernes målere rundt omkring i elnettet.

Netselskabet kan godt sammenlignes med Banedanmark. Banedanmark ejer og driver togskinnerne. Det er dog DSB, der sælger togbilletterne, ligesom det er elleverandøren, der sælger strømmen.

RAH Net fusionen…

I RAH-koncernens område ejes elnettet af RAH Net A/S. I 2012 købte RAH Net A/S det tidligere Ringkøbing-Skjern Elnet A/S, der blev sammenlagt i RAH Net A/S.

I 2018 fusionerede RAH Net A/S med MES Net A/S. Du kan på kortet se, hvilket netområde RAH Net A/S har elforsyningen i.

Vil du vide mere om RAH Net?

Du kan finde meget mere om RAH Net A/S ved at fortsætte til deres egen side